BECH BREEDING
Bech Breeding blev etableret i 2017 af Annette Bech. Interessen for lusitanoen startede dog flere år tidligere, efter adskillige besøg i Portugal, hvor familien har en lejlighed i Albufeira. Beundringen og kærligheden til denne specielle race voksede, og den første 4 års lusitano hingst Dino de S. Lourenco blev købt i 2012. Der blev i de efterfølgende år arbejdet hårdt på at positionere lusitanoracen på de danske dressurbaner blandt mange dygtige ryttere og de imponerende stortgående danske varmblodsheste. Dino kvalificerede sig til B-hest i DK og endte med en flot 4. plads til EM for lusitanoer i Frankfurt i 2016. Herefter tog drømmene fart, én lusitano blev til flere og interessen for at avle fulgte med. Lusitanoen er en fantastisk alsidig hesterace og er uden tvivl kommet til Danmark for at blive.
Annette er uddannet dyrlæge og arbejder til dagligt indenfor produktionsdyr i medicinalindustrien. Privat danner hun par med Landmand Brian Sørensen, som driver Østergaard Thorup. Her i "baghaven" ligger Ryttergården, som danner nogle fantastiske rammer om Bech Breeding og lusitanohestene.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes